
Stop madspild med ‘For Resten’
Smider du ofte mad ud af køleskabet fordi det bliver for gammelt? Mangler du kreativitet i køkkenet når der kun er et halvt salathoved og en tube ketchup tilbage i køleskabskågen? Så fortvivl ikke, APP’en For Resten kommer dig til undsætning, den har udover en masse lækre opskrifter, den geniale funktion, at man kan fortælle hvilke ting man har til rådighed og så kommer APP’en med forslag til retter man kan lave.
Madspild når maden ender i skraldespanden
Vidste du, at 1/3 del af alt den mad der bliver produceret bliver smidt ud, direkte i skraldespanden, det er på mange måder forkert. Derfor sætter jeg pris på ting der kan hjælpe mig med at spare på madspildet. Her kan “For Resten” godt blive min nye køkkenhjælper, til at få udnyttet mine madvarer fuldt ud.
Med funktionen hvor man kan indtaste de ting man har liggende i køleskabet eller fryseren, får man udover inspiration til en masse lækre opskrifter også ryddet op i køleskabet. Dette er både godt for økonomien og for klimaet, så kan man hjælpe med at få sænket madspildet.
Endnu en god funktion, som især er god til folk der ikke er vild med rester, er en funktion der hjælper dig med at pifte dine madrester op. Du skriver simpelthen bare din rest ind og så kommer app’en med forslag til, hvilke retter din rest kunne indgå i. Det gør pludselig restedag til en meget spændende dag.
Korrekt opbevaring af maden for at undgå madspild
Udover at appen hjælper dig med at benytte alle de resterende råvarer du har liggende, hjælper den også med ta give et indblik i, hvor længe råvarer kan holde sig og hvordan de skal opbevares. Men også tips til, hvordan du kan se om rester stadig er gode eller ej.
Denne funktion er jeg selv glad for, det har sparet mig for meget madspild. Hvor jeg før i tiden har smidt maden ud, hvis jeg har været det mindste i tvivl, benytter jeg nu langt flere af mine rester.
Udover dette, indeholder app’en også almindelige guides til rent hygiejnemæssige spørgsmål, såsom hvordan man håndterer mad der har været frosset ned, hvordan mad skal nedkøles og meget meget mere.
Alt i alt en rigtig god app, til dig der føler du smider for meget mad ud og ikke har ideer til, hvordan du laver rester om til lækre retter. Jeg kan kun varmt anbefale denne app.
1 comment on “Stop madspild med ‘For Resten’”