
Sælg huset – 10 gode råd til at gøre boligen salgsklar
Der er travlt på det danske boligmarked for tiden og det er i den grad sælger marked. Er du ved at overveje hvad der skal ske fremadrettet, i livet, så er det måske nu du skal overveje at sætte huset til salg. Det kan også være du bare er interesseret i at vide, hvor meget dit hus er værd, hvem ved, det kan være prisen frister til et salg.
Lige nu kan du få en salgsvurdering hos EDC og samtidig være med i konkurrencen om et gavekort på 10.000 til et bygge marked.
Når du skal sælge huset
Det er en god ide at være godt forberedt, inden man sætter sin bolig til salg, det kan være med til at øge prisen og mindske liggetiden på din bolig. Rigtig mange af tingene kan gøres, uden at det koster ret mange penge. Overordnet set, er det vigtigste at du gør din bolig indbydende og sikre dig at førstehåndsindtrykket af din bolig er helt i top, både inde og ude. Dette kan have afgørende betydning for, om det er netop DIN bolig og ikke naboens der først bliver solgt.
Jeg har samlet en guide, der giver dig et hurtigt overblik over, nogle af de lavthængende frugter du kan plukke, for at gøre din bolig helt klar til et salg.
Hvornår skal jeg gøre min bolig salgsklar?
Der er ofte tvivl om, hvornår en bolig skal være salgsklar, er det når ejendomsmægleren kigger forbi, eller er det først når der skal tages billeder, eller kan man vente til fremvisningerne. Mit helt klare råd det er, at du allerede har gjort dit hus salgsklar, inden du får besøg af ejendomsmægleren.
Det er ham der sætter prisen på boligen og hans engegement for at sælge huset og vurdere det til en rigtig god pris, er større hvis han kommer til et hus der står salgsklart. Derfor er det vigtigt at huset spiller, når mægleren kommer på besøg første gang.
Ryd op inde og ude
Det er vigtigt at huset ser indbydende ud når det skal sælges. Derfor er det en god ide, at få ryddet op, både ud og inde. Derfor skal den skovl som altid står på hjørnet ind på sin plads i skuret og får kørt bunken med haveaffald på lossepladsen.
Det samme gør sig gældende indenfor.
Indret dig let og enkelt
Sørg for at få ryddet op inde i huset således der er let og enkelt indrettet. Det er meget nemmere for ny køber, at forestille sig at bo i huset, hvis der ikke er roddet og står ting overalt.
Benyt lejligheden til at få solgt ud i nogle af dine ting og få
Sørg for at have lyse farver
Har du farvede vægge, så få dem malet hvide, det får rummene til at virke større og mere klinisk og rent. Det kræver nogle dages arbejde men er hurtigt betalt hjem.
Luk lyset ind
Pil unødige gardiner ned og sørg for rullegardinerne er rullet fra således der kommer lys ind i huset. Sørg også for, at flytte møbler mm. der måtte være i vejen for at lyset kan komme ind.
Køb blomster og planter
Når ejendomsmægleren eller en evt. køber kigger forbi, så overvej at køb en frisk buket blomster eller planter til at give lidt liv i hjemmet.
Luft ud
Luft godt ud inden fremvisning af huset, det giver et markant bedre førstehåndsindtryk af huset, hvis der ikke er indelukket og tungt i luften.
Få lavet smårenoveringerne færdige
Få afsluttet småprojekterne, dem som er i alle hjem. I kender dem sikkert fra jeres eget. Der er et panel der sidder løst, en dør der binder eller noget helt tredje. Det er virkeligt godt givet ud, at investere de timer og småpenge det koster at få lavet de små ting.
Find ud af hvad der gemmer sig under tæpperne
Har du tunge gulvtæpper liggende i hele huset, så undersøg om der skulle gemme sig et smukt trægulv nedenunder. Det gør huset mere rummeligt at have trægulv og giver mere luft til rummet end et gulvtæppe.
Gør det hjemligt
Bag en portion boller, eller en kage. Hav en frisk frugtskål stående og i det hele taget forsøg at have ekstra med overskud i perioden hvor du vil sælge. Få boligen til at udstråle, at bor man her så får man ekstra overskud i hverdagen.
Folk køber ligesåmeget en forestilling om et perfekt liv som de køber en bolig. Så kan du få boligen til at udstråle kæmpe overskud, så er du kommet langt.
Gør ordentligt rent
Det er ekstremt vigtigt for førstehåndsindtrykket, at du får gjort din bolig ordentlig rent inden der kommer potentielle købere ind i huset. En ren og lækker bolig, skaber en bedre atmosfære og bedre førstehåndsindtryk af huset, end hvis nullermændende de flyver rundt om ørene på en.