Min vej til at leve af passiv indkomst
Mit navn er Morten, jeg er 31 år, i efteråret 2019 tog jeg en radikal beslutning i mit liv, jeg ønsker at leve af passiv indkomst når jeg fylder 40.
Fra 40 år vil jeg have friheden til, at lave hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Første skridt på vejen er, at committe mig til det. Det har jeg valgt at gøre, ved at oprette denne blog, hvor jeg vil beskrive vejen til forhåbentlig økonomisk frihed.
Jeg har altid været bevidst om økonomi og har, som så mange andre aldrig lyst til at belaste mere for tingene end højst nødvendigt. Jeg har gennem de seneste år, gennemgået hele min økonomi flere gange og givet mig selv nogle rutiner, der har sparet min kæreste og jeg for adskillige tusinde kroner.
Derfor vil denne blog blandt andet komme ind på, hvordan mit liv er struktureret og hvad jeg gør for at bruge færrest penge i hverdagen uden at gå på kompromis med de ting jeg gerne vil lave. Og tro mig, det er ikke fordi vi lever et skrabet liv hjemme hos os.
Bloggen vil også komme ind på, hvordan jeg sparer op og investere mine penge og give gode råd til, hvordan du sætter fart på din egen opsparing. Den vil forklare om, hvordan vores økonomi er strikket sammen, helt ned på konto niveau og fordeling mellem min kæreste og jeg.
En central del af den passive indkomst, forventer jeg skal komme fra denne blog, hvor jeg vil tjene penge på affiliate marketing. Dvs. Modtage penge, for at skaffe nye kunder til andre firmaer. Derfor vil der i mange af mine indlæg være links til eksterne partnere, hvor jeg vil få et kickback for at skaffe trafikken eller salg til deres side.
I må ikke se siden som økonomisk rådgivning, MIN ØKONOMI er udelukkende baseret på mine erfaringer og der er ingen garanti for, at i vil kunne opnå samme resultater som vi har. Nogle vil kunne hente mere og andre vil kunne hente mindre.
Jeg har opsat et par mål for 2020 som skal hjælpe mig mod det overordnede mål mod økonomisk uafhængighed.
Mål 1: Jeg gerne vil opnå en passiv indkomst på 5.000 om måneden inden året er omme.
Mål 2: Jeg vil i snit lave et indlæg om ugen.
Mål 3: Jeg vil have 6000 besøgende om måneden.
Mål 4: Alt hvad jeg tjener på bloggen, vil blive geninvesteret.
Her er en uddybning af mine mål.
For at opnå ovenstående vil jeg først og fremmest tjene penge gennem denne blog. Hver gang du som besøgende køber noget igennem mine links, vil jeg blive betalt. Det håber jeg naturligvis i vil benytte jer af 😉
Endvidere skal alt indtjening fra siden geninvesteres, hvordan har jeg endnu ikke besluttet.
Alle besparelser som jeg opnår, ved at følge mine egne råd, vil blive investeret sammen med indtjeningen på siden.
Jeg vil lave en månedligt indlæg, hvor jeg giver en status på hvor langt jeg er fra at opnå mine mål og hvad planen fremadrettet er.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag alle nyheder fra siden.