Fundamentet for at få styr på din økonomi er, at få lagt et solidt budget. Og dernæst skal man også overholde det. Det sker nemmest ved, at man i et excel ark, indtaster alle sine faste udgifter på månedsbasis og summer alt sammen op, for at finde ud af, hvor meget der hver måned skal lægges til side, for at man er sikker på at man har til alle sine udgifter, også de måneder hvor der bliver trukket mange penge, f.eks. når forsikringerne skal betales.

Fordelene ved at lægge et budget er, udover at man får skabt et overblik, at man får en mere jævn økonomi, som jeg ynder at kalde det. Det vil sige, at man vænner sig til at have det samme beløb til rådighed til sig selv hver måned, uagtet om der faktisk står rigtig mange penge på budgetkontoen. Det hjælper med, at holde økonomien jævn over en længere periode og man sikre sig, at der altid er penge på kontoen til at betale regningerne.

Jeg startede for alvor med at lægge budget tilbage i 2015, siden jeg begyndte på dette har jeg haft ro i maven og altid haft penge på kontoen. Hvor jeg førhen var typen, der godt kunne have minus sidst på måneden gik der pludselig sport i at have penge til overs. Ved at læse dette indlæg, får du en fuld guide til, hvordan du kan strukturere dit budget, små indblik i, hvordan dine konti skal opdeles i banken for at få pengene til at arbejde med dig istedet for mod dig.

En god start på et budget er, at downloade en skabelon til et budget, jeg har lavet min egen, som fungerer rigtig fint for os herhjemme. Download den her, hvis du har behov for inspiration. Download budgetskabelon.

Hvilke poster skal der på et budget?

Hjemme hos os, kører vi med det jeg vil kalde semi fælles økonomi, kort sagt betyder det, at alt indtægt fra begge parter, børnepenge, feriepenge mm. går ind på en fælles opsparingskonto, herfra fordeles pengene automatisk ud på en række underkonti, som budgetkonto, lommepengekonti til os hver, børnenes børneopsparing mm. Derfor indeholder det budget, som i kan downloade, en del lommepenge poster, har i en anden opsplitning af jeres økonomi, kan i stadig benytte jer af budgetarket, lad blot posterne være tomme, eller navngiv dem anderledes.

Indtægter, hvad får du ind?

Indtægterne er de penge der går ind på din konto hver måned, dette kan være løn fra arbejde, SU, pension eller andet ydelse du måtte være på. Men det inkluderer også de børnepenge i måtte få, bonusser og hvad der ellers går ind på kontoen.

Indtægterne kan også være enkeltstående poster, som tilbagebetaling af restskat eller feriepenge.

For at skabe dig et fuldt overblik over dine indtægter, så find de seneste tre lønsedler frem og se hvor meget du har fået udbetalt, for nogle er beløbet helt fast for andre variere det fra måned til måned. Har du en svingende løn, så sørg for at du skriver det ind du ved du får hver måned.

Er du på SU, kan du få et overblik over, hvor meget du får i SU på minsu.dk, her skal du også huske at indtaste indtægterne fra et evt. studiejob, for at give det meste retmæssige billede af din økonomi.

For pensionister, kan der findes en oversigt over pensionsudbetalinger på pensionsinfo.dk, hvor du kan tage beløbet fra.

Er du på dagpenge så kan du få en oversigt fra din Akasse.

Beløbet du taster ind i dit budget, skal altid være beløb efter der er betalt skat, således du kun har de penge i budgettet du reelt kan benytte dig af.

Udgifter: Hvad går ud af kontoen

På udgiftsposten skal du have skrevet alle dine udgifter ind. Der er helt grundlæggende to forskellige typer af udgifter. Der findes variable udgifter og faste udgifter.

Variable udgifter er de udgifter der svinger afhængigt at dit forbrug, såsom mad, fornøjelser og benzin.

Faste udgifter er de udgifter der er faste hver måned, som du ikke kan gøre noget ved, dette er husleje, forsikringer, akasse, afbetaling på andre lån el, vand og varme etc.

Selvom de faste udgifter er faste, betyder det ikke at der ikke kan spares penge på denne post, jeg har skrevet et indlæg om, hvordan du gennemgår dine faste udgifter, som jeg løbende vil opdatere og komme med flere gode råd og input til.

En anden måde at beskrive forskellen mellem de to, er at variable udgifter er en post som du kan styre afhængigt af hvor mange penge du har til rådighed, når de faste udgifter er betalt.

Hvordan starter man på budgettet?

Start altid med tast din indtægter ind, det er en rigtig god start på et budget. Derefter skaber du dig et overblik over hvilke faste udgifter du har, kig din netbank igennem de seneste 12 måneder og find alle de poster der hører ind under de faste udgifter og indsæt dem i dit budget.

Når du har fået sat dine faste udgiftsposter ind i dit budget, så har du allerede her et overblik over, hvor mange penge der er tilbage til de variable poster. Jeg vil nu anbefale, at i skriver et madbudget ind, det skal være realistisk og til at overholde, ellers kan dette virkelig blive en sprængende post i budgettet. Når du har madbudgettet på plads, så se hvor mange penge der er tilbage og få dem fordelt på de resterende poster. Det er altid en god ide, at kigge sin bank udskrift igennem for et år tidligere og se, hvad pengene er blevet brugt til og forsøge at fordele dem ude fra tidligere års forbrug. Når du har styr på alle dine poster kan du gå budgettet igennem og se om der er nogle af dem du vil se om du kan optimere på.

Hvor ofte skal man opdatere sit budget?

Jeg kigger altid på mit budget en gang i kvartalet og får rettet alle posterne til, opgaven er ikke så stor, når man løbende går budgettet igennem. Det gør også at man hurtigt får indblik i, hvis der er nogle poster der er estimere helt forkert ift. ens budget. Ofte giver det også anledning til, at se på om der er nogle af posterne der kan optimeres yderligere, eller nogle poster man tænker man vil skære helt fra i et kvartal og se hvordan det går. Det kunne f.eks være TV eller streaming, som man forsøgte at skære væk i et kvartal for at se om man kunne leve uden.

Det er naturligvis op til dig selv at vurdere hvor ofte, men jeg vil sige som minimum et par gange om året, så er man altid opmærksom på hvordan ens penge bliver brugt på forskellige ting og kan hurtigt reagere hvis nogle af posterne eskalerer.

Hvorfor lave et budget?

Hele grundtanken med et budget er, at sikre at der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Og vigtigst af alt, at der er taget højde for, at der altid er penge på budgetkontoen til de faste udgifter der kommer løbende. Så man ikke risikerer at stå helt uden penge en måned, fordi der kom en forsikring på 5000 kr. der skulle betales.

Jeg oplever mange, hvor der går sport i at overholde budgettet og sætte flere penge til side hver måned, efter de har fået en dybere indsigt i deres egen økonomi. Jeg håber dette indlæg kan hjælpe til en inspiration for dig til, hvordan du kan få et bedre overblik over din økonomi, ved at lave et budget. Hvis du gerne bil starte din egen opsparing, så læs om hvordan du starter din opsparing her.