
Cigarkasse Princippet
Den absolut bedste måde at spare penge op på og sørge for, at man ikke blot benytter sig af opsparingen i slutningen af måneden, er for mange inklusiv mig selv en svær øvelse. Alt for ofte bliver jeg fristet, når pengene er ved at løbe tør og jeg ser et eller andet jeg bare må have. Når jeg tjekker kontoen er den ved at være tom. Men så sker det, jeg kigger på kontoen lige ved siden af, der står de 500kr jeg mangler. Under et minut efter er pengene overført til min forbrugskonto og bukserne er købt. Er det en mønster du kender?
Jeg har lært, at det at gøre det uoverskueligt for mig selv, har givet mig bedre disciplin i forhold til min opsparing! Sagt med et glimt i øjet naturligvis, men der er en sandhed i det. En opsparing der er synlig hver gang du åbner netbanken på din telefon, den er for nem at trække fra, hvorimod en opsparing der er placeret et “usynligt sted” , den kræver lidt ekstra at flytte pengene fra.
Derfor har jeg hver måned faste overførsler til konti i andre banker, hvor min opsparing bliver fordelt ud. Jeg har helt styr på hvor pengene står og hvor mange der er, men de er ikke så let tilgængelige, det tager tid og ressourcer at få pengene ud. Så det er ikke noget jeg gør for at få et par bukser, der ikke er nødvendige.
Hvorfor hedder det cigarkasse?
Jeg kan huske da jeg var en lille dreng, min morfar solgte blomster og frugt ved en vejbod, sjovt nok ude ved vejen. Dette var længe før mobilepay tiden, hvorfor folk betalte med mønter. Mønterne blev lagt i en cigarkasse hvor der også var byttepenge som folk selv kunne styre. Dette var første gang jeg blev introduceret for Cigarkasseprincippet.
Begrebet benyttes til flere forskellige formål indenfor privatøkonomi. Men i sin enkelthed betyder Cigarkasse princippet, at man deler en masse op i flere små dele. Ser du overordnet på dit budget, kunne det også kaldes en cigarkasse, at du deler pengene ud på forskellige konti, en budgetkonto, en forbrugskonto, en madkonto m.fl. Det samme systematik gør sig gældende for cigarkasseprincippet som opsparingsmetode.
Når man spare op efter cigarkasseprincippet, gør deler man sin opsparing ud i flere små bidder, fordelt på forskellige konti og gerne i forskellige banker, hvert fald væk fra din primære bank, således man ikke bliver fristet.
Hvordan skal opsparingen deles op?
Der er forskellige måder at opdele sin opsparing på. Du kan lave opsparing til ting, Rejse, nyt tv, maling til huset eller noget helt fjerde.
Det kan også være en mere tidsbestemt opsparing uden det store formål. Kort, mellem og lang sigtsopsparinger. Denne form for opdeling giver for mig god mening, idet det bedre hjælper mig til, hvordan jeg så skal opspare mine penge, tør jeg investere dem eller skal de bare stå på en konto med en fast lille rentetilskrivning.
Hvornår skal man investere sine penge og hvornår skal man have dem på en fleksibel konto? Det er naturligvis op til dig selv, men min anbefaling er altid, at er det penge du regner med at bruge inden for de næste par år, så er det kort sigt, 3-5 år er mellem sigt og 5+ år er længere sigt. Jo flere år du forventer at binde dine penge, jo mere risiko ville jeg turde tage med opsparingen.
Hvor skal man placere sine opsparinger?
Jeg er det seneste halve år, også begyndt med en opsparing på Danske Banks App June, som er en investeringsapp, her indsætter jeg hver måned fast et beløb. Det kan du læser mere om i mit indlæg her. Indtil videre har dette faktisk givet et ganske fornuftigt afkast.
Udover dette, sætter jeg også penge til side på Nordnets Månedsopsparing, hvor jeg investerer penge i udbytteaktiefonde, som gerne skulle give et årligt udbytte, som jeg derefter kan geninvestere.
Sidst men ikke mindst, har jeg nogle penge stående på en Højrentekonto hos Santander, de giver under 1% i rente, så det er ikke meget afkast dette giver.
Kendetegnet for disse steder at have sine opsparinger stående er, at det tager et par dage at få pengene ud, så det gør man kun hvis det virkelig brænder på. For nogle ville dette være et irritationsmoment, men for mange, er det netop det uoverskueligheden der gør, at opsparingen kan komme i gang.
Ydermere skal man også tænke over, hvor risikovillig man og hvor lang sigt man sparer op på, da to af ovenstående eksempler er investeringer, er der risiko for at din opsparing bliver færre penge værd. Her er det også