Apps til at holde styr på økonomien

Apps til at styre din Økonomi

Jeg har lavet en liste over apps der kan hjælpe med at styre din økonomi, jeg vil løbende tilføje flere, når jeg falder over dem. Er der nogle du synes jeg mangler på listen, så kommenter endelig, så får jeg dem tilføjet.

Spiir

Hold styr på dine udgifter, sæt mål for økonomien og forkæl dig selv med threats (Tilbud) fra deres partnere. Når du åbner Spiir første gang, beder den dig forbinde til din bank, så henter den alle posteringer fra de valgte konti og kategoriserer dem. Du får så relativt nemt og effektivt et overblik over hvad du bruger dine penge på.

Du kan med Spiir også sætte mål op for din økonomi, som måske eller måske ikke kan være med til, at du bruger færre penge.

For Resten

En app fra fødevarestyrelsen, som effektivt hjælper dig med at mindske madspild og samtidig giver dig gode ideer til, hvordan du gør dine restedage lidt mere lækre. Læs min artiklen om For Resten her.

Lommebudget

Lommebudget er en app fra finanstilsynet, hvor du som navnet indikerer har et lommebudget. Du kan på månedsbasis, skrive dit målbudget ind og så kan du løbende indtaste dine udgifter, således kan du følge med i, hvor mange penge du har til gode.

Weekly

Weekly vil gerne hjælpe dig med at få styr på dit budget uge for uge, appen er udviklet af Jyske Bank og minder på mange måder om Lommebudget, bortset fra at konceptet med Weekly er, at du splitter dit månedsbudget ned på uger istedet. Du kan koble Weekly sammen med appen Storebox og så kommer der automatisk kvitteringer ind i appen.

WeShare

Weshare er en app, hvor du kan dele omkostningerne når du i en gruppe har nogle omkostninger der skal fordeles ligeligt. Er i f.eks. på weekendtur med vennerne og ikke har lyst til at gemme kvitteringer, eller løbende lave regnskab med hvem der betalte sidst. Så kan man med weekly blot indtaste alle de udgifter der har været og så fordeler den selv ligeligt blandt de folk der er inviteret til Weeklygruppen. Appen er en Danske Bank app, som kan forbindes til mobilepay, således kan man betale det man skylder fra mobilepay med et enkelt tryk.

MyMooni

MyMooni er en lommepenge app, der giver dine børn digitale lommepenge. Man kan i appen oprette opgaver til sine børn, det kunne f.eks. være de huslige pligter, som skal udføres for at de kan få deres lommepenge, du får en notifikation når opgaven er løst og så kan du frigive pengene med det samme. Med premium udgaven, kan du få et betalingskort til dine børn også, så de kan betale med deres lommepenge.

1 comment on “Apps til at styre din Økonomi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.